CORFIXEN · ROLIGHEDSVEJ 20 · 1958 FREDERIKSBERG · TLF. +45 3313 8073 · CVR 2948 2551
MAN-TORS 11.00-17.30 FREDAG 11.00-18.00 LØRDAG 10.00-14.00
TELEFON +45 3313 8073 | INFO@BUTIKCORFIXEN.DK

Hvis du holder af stilfulde accessories er det værd at se nærmere på den nye og banebrydende kollektion af såkaldte USB-smykker, designet af den spanske keramiker og designer Helena Rohner.
Kollektionen ”My Life” præsenterer en række unikke smykker i keramik med en skjult USB-nøgle m. 2 GB. Et fint lille kunstværk, der lader moderne smykkedesign møde fremtiden i et unikt og personligt formsprog.
Kollektionen af USB-smykker er en moderne fortolkning af den klassiske medaljon, der nu gør det muligt at have billeder af kæresten, vennerne og familien med sig på farten. Smykket kan hænge om halsen som en klassisk medaljon – eller ligge i håndtasken. Under alle omstændigheder er det en fantastisk afløser for alskens mindre kønne USB-nøgler.
Hos Corfixen kan du her finde USB-nøglen i flere smukke farver og i typerne " My life" og "My Passion".
Prisen på nøglen er uanset farve og form kr. 399.-